Fru Dagliglivs finurlige blog
Forandringsmod
Den 16. januar 2026
Den lille fugl, på billedet, opdagede jeg på en gåtur. Den havde gemt sig under bænken, indtil den valgte at gå stille og rolig ud på fortovet. Alt, imens jeg stod stille og beundrede den. Hvad forandrede dens udgangspunkt fra, at være i skjul til den viste sig i verden?
Årsagen kan sikkert være flere, men det lille væsen berørte mig. Min mennesketænkning overbeviste mig om, at den var så tryg og modig, at den turde gå udenfor sit skjulested under bænken.
Forandring og mod
Hvorfor indleder fruen monstro ugens blogindlæg med en fuglehistorie, når hun ikke er ornitolog?
Jo, vi kan lære af hinanden uanset om, det er fra andre mennesker eller dyr. Menneskets har altid brugt naturen som inspirationskilde til opfindelser og studeret dyrenes adfærd.
Forandring er en proces, hvor noget ændrer sig fra at være én ting til at blive noget andet. Lige fra ændringer i dagligdagens relationer, aktiviteter, krav og rutiner til store, samfundsmæssige ændringer. Forandring kan være en gave, der giver nye muligheder i dagligdagen. Forandring kan bestemt også være utrygt og medføre usikkerhed, fordi det kendte laves om eller bliver ændret med tiden.
Sidstnævnte proces kan gøre de fleste utrygge og kræver mod at gå ind i. Mod på at møde forandringen lige der, hvor den er lige nu. Og ikke i forhold til, hvad man tror den er, eller frygter den kommer til at være.
Mod på forandring
Der sker meget i verden, som er svær at begribe, hvor forandringsprocesser sætter hver enkeltes mod på prøve, hvilket kan være i hjemmet, skole, arbejde eller generelt i samfundet. Spørgsmålet er, hvordan vi kan føle os trygge i en foranderlige tid som denne og forandringer i det hele taget?
Netop det viser den lille fugl os. Vi kan vælge at søge ly, isolere os eller tage afstand fra det foranderlige. Eller tage modet til os, og gå ud i foranderligheden, ikke med naivitet, men med nysgerrighed og en sund undren. Dette kan kaldes for forandringsmod.
Den lille fugl, på billedet, opdagede jeg på en gåtur. Den havde gemt sig under bænken, indtil den valgte at gå stille og rolig ud på fortovet. Alt, imens jeg stod stille og beundrede den. Hvad forandrede dens udgangspunkt fra, at være i skjul til den viste sig i verden?
Årsagen kan sikkert være flere, men det lille væsen berørte mig. Min mennesketænkning overbeviste mig om, at den var så tryg og modig, at den turde gå udenfor sit skjulested under bænken.
Forandring og mod
Hvorfor indleder fruen monstro ugens blogindlæg med en fuglehistorie, når hun ikke er ornitolog?
Jo, vi kan lære af hinanden uanset om, det er fra andre mennesker eller dyr. Menneskets har altid brugt naturen som inspirationskilde til opfindelser og studeret dyrenes adfærd.
Forandring er en proces, hvor noget ændrer sig fra at være én ting til at blive noget andet. Lige fra ændringer i dagligdagens relationer, aktiviteter, krav og rutiner til store, samfundsmæssige ændringer. Forandring kan være en gave, der giver nye muligheder i dagligdagen. Forandring kan bestemt også være utrygt og medføre usikkerhed, fordi det kendte laves om eller bliver ændret med tiden.
Sidstnævnte proces kan gøre de fleste utrygge og kræver mod at gå ind i. Mod på at møde forandringen lige der, hvor den er lige nu. Og ikke i forhold til, hvad man tror den er, eller frygter den kommer til at være.
Mod på forandring
Der sker meget i verden, som er svær at begribe, hvor forandringsprocesser sætter hver enkeltes mod på prøve, hvilket kan være i hjemmet, skole, arbejde eller generelt i samfundet. Spørgsmålet er, hvordan vi kan føle os trygge i en foranderlige tid som denne og forandringer i det hele taget?
Netop det viser den lille fugl os. Vi kan vælge at søge ly, isolere os eller tage afstand fra det foranderlige. Eller tage modet til os, og gå ud i foranderligheden, ikke med naivitet, men med nysgerrighed og en sund undren. Dette kan kaldes for forandringsmod.
De daglige åndehuller
Den 9. januar 2026
Jeg ved ikke, hvordan du har det med at give dig selv luft i det daglige?
Uanset om man har en såkaldt travl eller mindre travl hverdag, så er kunsten at mærke sig selv, så man ikke mister sig selv. Lidt ligesom sælen der kigger op af sit åndehul i isen for at få vejret. Har den ikke denne mulighed, ja, så ser det skidt ud for den… åndehullet er dens livslinje.
Åndehullets betydning
Den danske ordbog beskriver betydningen af åndehul, som et ”hul der sikrer mulighed for at trække vejret”… eller, ”hvor man kan udfolde sig frit og slappe af fra stressende forhold eller omgivelser”. På engelsk har man begrebet breathing space, som dækker behovet for at tænke sig om eller få et pusterum. Et andet ord som vi har taget til os i det danske sprog er retreat, retræte eller et sted man kan søge tilflugt. I dansk benyttes dette ord ofte i forhold til ophold som kan give én ro. F.eks. et stilhedsretreat eller et yogaretreat, som kan vare lige fra en dag, en uge eller mere.
Et åndehul behøver ikke at vare så længe ad gangen, da det handler om at ”trække vejret” fra f.eks. sit eget tankemylder, angst, stress og/eller sine sociale og fysiske omgivelser. Et sted hvor du kan få luft uden at tænke på at blive bedømt eller skulle præstere overfor dig selv eller andre.
De daglige åndehuller
Et åndehul kan være alt fra et bevidst åndedrag til at mærke sig selv i et par minutter eller udføre en nærende aktivitet. Sidstnævnte kan eksempelvis være en gåtur, nærvær med naturen, tage billeder med mobilen, tegne, træskæring, strikke, høre musik, fysisk træning, meditation. Kun du ved hvad der giver dig næring.
Vi er ikke ens i forhold til, hvilke aktiviteter der er nærende for os. Åndehullets kvalitet handler ikke om tidsvarighed eller hvor meget man har lavet eller hvor hurtig man er e.lign. Åndehullet har værdi, når du mærker din indre ro og glæden pibler frem dybt indefra.
Åndehuller har stor betydning for mig, da disse giver mig mental næring, energi og glæde, hvilket mine nærmeste forhåbentlig også får lidt gavn af…, (da fruen her godt kan blive lidt gnaven indimellem).
Det store spørgsmål er nu, hvordan du giver dig selv luft og plads i det daglige og hvilke åndehuller DU har?
Jeg ved ikke, hvordan du har det med at give dig selv luft i det daglige?
Uanset om man har en såkaldt travl eller mindre travl hverdag, så er kunsten at mærke sig selv, så man ikke mister sig selv. Lidt ligesom sælen der kigger op af sit åndehul i isen for at få vejret. Har den ikke denne mulighed, ja, så ser det skidt ud for den… åndehullet er dens livslinje.
Åndehullets betydning
Den danske ordbog beskriver betydningen af åndehul, som et ”hul der sikrer mulighed for at trække vejret”… eller, ”hvor man kan udfolde sig frit og slappe af fra stressende forhold eller omgivelser”. På engelsk har man begrebet breathing space, som dækker behovet for at tænke sig om eller få et pusterum. Et andet ord som vi har taget til os i det danske sprog er retreat, retræte eller et sted man kan søge tilflugt. I dansk benyttes dette ord ofte i forhold til ophold som kan give én ro. F.eks. et stilhedsretreat eller et yogaretreat, som kan vare lige fra en dag, en uge eller mere.
Et åndehul behøver ikke at vare så længe ad gangen, da det handler om at ”trække vejret” fra f.eks. sit eget tankemylder, angst, stress og/eller sine sociale og fysiske omgivelser. Et sted hvor du kan få luft uden at tænke på at blive bedømt eller skulle præstere overfor dig selv eller andre.
De daglige åndehuller
Et åndehul kan være alt fra et bevidst åndedrag til at mærke sig selv i et par minutter eller udføre en nærende aktivitet. Sidstnævnte kan eksempelvis være en gåtur, nærvær med naturen, tage billeder med mobilen, tegne, træskæring, strikke, høre musik, fysisk træning, meditation. Kun du ved hvad der giver dig næring.
Vi er ikke ens i forhold til, hvilke aktiviteter der er nærende for os. Åndehullets kvalitet handler ikke om tidsvarighed eller hvor meget man har lavet eller hvor hurtig man er e.lign. Åndehullet har værdi, når du mærker din indre ro og glæden pibler frem dybt indefra.
Åndehuller har stor betydning for mig, da disse giver mig mental næring, energi og glæde, hvilket mine nærmeste forhåbentlig også får lidt gavn af…, (da fruen her godt kan blive lidt gnaven indimellem).
Det store spørgsmål er nu, hvordan du giver dig selv luft og plads i det daglige og hvilke åndehuller DU har?
Hvad drømmer du om?
2. januar 2026
Forskellige former for drømme
Jeg sidder her ved computeren den 2. januar 2026 og kigger ud på det flotte snevejr i den landlige idyl. Året er gået i gang og mine tanker kommer over på drømme. Vi mennesker kan drømme på forskellig vis. Vi drømmer om natten, vi kan dagdrømme og drømme om hvad vi gerne vil, hvor sidstnævnte er dette indlægs omdrejningspunkt.
Vores drøm
Vi kan drømme om, at få noget, gøre noget, opleve noget nyt, genetablere noget eller noget helt andet. Kan det gamle ordsprog om, at græsset er grønnere på den anden side, have noget med denne form for drømmeri at gøre, mons tro?
Bare for at være lidt moderne har jeg spurgt CharGPT om, hvad ordsproget betyder: “Ordsproget handler primært om misundelse og en tendens til at ønske sig det, andre har, snarere end at værdsætte det, man selv besidder. Det antyder, at man fokuserer på de formodede fordele ved en anden situation eller et andet liv, uden at tage højde for de ulemper, der også er forbundet hermed”.
Bestemt en menneskelig tendens, at misunde andre og glemme hvad man selv har...
Men drømme handler vel ligeså meget om, at gøre noget, man savner med andre eller med sig selv, udvikle noget man har gemt væk eller opleve noget helt nyt e.lign.
Fruen her, har ret fornyeligt genoptaget kreative aktiviteter med naturens og en god vens hjælp. Denne glæde var savnet af mig og en drøm at få genoptaget. Hvad med dig?
Mærk efter dybt indefra...for drømme handler vel reelt set om dybde og ikke at græsset er grønnere på den anden side. Dybde er ikke nødvendigvis en massiv livsændring, noget komplekst eller indviklet. Heller ikke noget økonomisk dyrt, men mere et savn eller et dybfølt ønske om, at gøre noget godt for sig selv, andre og/eller andet.
Hvad kan drømmeriet?
Når vi drømmer, er troen, håbet og måske endda kærligheden til livet elementer, der gør drømmen stærk. Vi bliver mere bevidste om, hvad vi mærker indefra, og ikke ud fra vores umiddelbare, måske materialistiske, behov.
Vores drømme kan blive målbare eller følbare. Drømme kan være dem, der giver os modet og glæden til at leve livet, som vi inderst inde gerne vil. Både i forhold til i dag, den nærmeste fremtid eller i løbet af livet på trods af dagligdagens bump og livskriser. Ja vel netop derfor. Kunsten er, at drømmene ikke gør os fraværende fra det levede liv, men skærper vores opmærksomhed på dagligdagens energi, livsglæde, nærvær og beslutsomhed i forhold til at få drømmen(e) realiseret.
Hvad er din drøm og hvordan vil du
virkeliggøre den?
Forskellige former for drømme
Jeg sidder her ved computeren den 2. januar 2026 og kigger ud på det flotte snevejr i den landlige idyl. Året er gået i gang og mine tanker kommer over på drømme. Vi mennesker kan drømme på forskellig vis. Vi drømmer om natten, vi kan dagdrømme og drømme om hvad vi gerne vil, hvor sidstnævnte er dette indlægs omdrejningspunkt.
Vores drøm
Vi kan drømme om, at få noget, gøre noget, opleve noget nyt, genetablere noget eller noget helt andet. Kan det gamle ordsprog om, at græsset er grønnere på den anden side, have noget med denne form for drømmeri at gøre, mons tro?
Bare for at være lidt moderne har jeg spurgt CharGPT om, hvad ordsproget betyder: “Ordsproget handler primært om misundelse og en tendens til at ønske sig det, andre har, snarere end at værdsætte det, man selv besidder. Det antyder, at man fokuserer på de formodede fordele ved en anden situation eller et andet liv, uden at tage højde for de ulemper, der også er forbundet hermed”.
Bestemt en menneskelig tendens, at misunde andre og glemme hvad man selv har...
Men drømme handler vel ligeså meget om, at gøre noget, man savner med andre eller med sig selv, udvikle noget man har gemt væk eller opleve noget helt nyt e.lign.
Fruen her, har ret fornyeligt genoptaget kreative aktiviteter med naturens og en god vens hjælp. Denne glæde var savnet af mig og en drøm at få genoptaget. Hvad med dig?
Mærk efter dybt indefra...for drømme handler vel reelt set om dybde og ikke at græsset er grønnere på den anden side. Dybde er ikke nødvendigvis en massiv livsændring, noget komplekst eller indviklet. Heller ikke noget økonomisk dyrt, men mere et savn eller et dybfølt ønske om, at gøre noget godt for sig selv, andre og/eller andet.
Hvad kan drømmeriet?
Når vi drømmer, er troen, håbet og måske endda kærligheden til livet elementer, der gør drømmen stærk. Vi bliver mere bevidste om, hvad vi mærker indefra, og ikke ud fra vores umiddelbare, måske materialistiske, behov.
Vores drømme kan blive målbare eller følbare. Drømme kan være dem, der giver os modet og glæden til at leve livet, som vi inderst inde gerne vil. Både i forhold til i dag, den nærmeste fremtid eller i løbet af livet på trods af dagligdagens bump og livskriser. Ja vel netop derfor. Kunsten er, at drømmene ikke gør os fraværende fra det levede liv, men skærper vores opmærksomhed på dagligdagens energi, livsglæde, nærvær og beslutsomhed i forhold til at få drømmen(e) realiseret.
Hvad er din drøm og hvordan vil du
virkeliggøre den?
Følelserne - en vigtig del af dagligdagen
2. december 2025
Vi skriver og taler om følelser, mental sundhed, compassion, mindfulness, mentalisering, stress, neurodiversitet og psykiske lidelser, som aldrig før. Alt sammen i forskellige opfattelser, erfaringer, erkendelser, henseender og retorik. Vi møder hinanden i vores daglige liv, med et blandet ordforråd, med medfølelse eller ligegyldighed, med anerkendelse eller afvisning, kærlighed eller frygt. Vi er her, sammen. Uanset om man eksempelvis er, såkaldt mental sund - usund, følsom - ufølsom, nærværende - fraværende, stresset – afslappet, mentaliserende – intellektualiserende, neurodivergent – neurotypisk, så er vi her, sammen - alle sammen.
Dagligdagen:
Dagligdagen er her, hver dag, uanset hvad. Okay måske holder vi fri fra den indimellem, men ellers… Dagligdagen, med dens stabilitet, forusigelighed - uforusigelighed, glæder - sorger, forpligtelser - sjov, samvær - alenetid, nederlag - succes og meget mere. Dagligdagen med alle dens aktiviteter, små som store, praktiske, intellektuelle,, fysiske, nærende - drænende, lønnede - ulønnede og mange andre typer, alt efter hvem du er. Aktiviteter der foregår i de omgivelser vi bevæger os i med de skrevne eller uskrevne regler eller normer, der hører til, sammen med andre eller alene. Dagligdagen rummer så meget, at den ikke kan undgå at påvirke os følelsesmæssigt, uanset om vi vil være ved det eller ej.
Dagliglivets mentale sundhed:
Følelserne er ligeså vigtige for vores velbefindende som fysik og intelligens og følelserne er i os alle. Om vi er bevidste om dem og deres formål, om vi mærker dem eller ej, ja det vil variere fra menneske til menneske. Ligesom måden vi anvender dem på, når vi er sammen med andre eller er alene, når vi er aktive eller passive, når vi præsterer og når vi slapper af. Et følelsesløst dagligliv, må være tomt og et konstant følelsesmæssig højvande, må være opslugende, men et liv hvor vi mærker os selv og andre med de udsving, der kan være, er en del af det at være menneske. Følelserne er nødvendige for at kunne indgå i relationer med andre mennesker, og for at forstå sig selv som det menneske man er. I vores tid, hvor mental sundhed er kommet til orde og mange er blevet mere dus med begrebet spiritualitet, vil det være så forfriskende, at følelseslivets funktion i vores dagligdag, vil få den respekt, som den rent faktisk fortjener.
Solsikke hilsner
Fru Dagligliv
Vi skriver og taler om følelser, mental sundhed, compassion, mindfulness, mentalisering, stress, neurodiversitet og psykiske lidelser, som aldrig før. Alt sammen i forskellige opfattelser, erfaringer, erkendelser, henseender og retorik. Vi møder hinanden i vores daglige liv, med et blandet ordforråd, med medfølelse eller ligegyldighed, med anerkendelse eller afvisning, kærlighed eller frygt. Vi er her, sammen. Uanset om man eksempelvis er, såkaldt mental sund - usund, følsom - ufølsom, nærværende - fraværende, stresset – afslappet, mentaliserende – intellektualiserende, neurodivergent – neurotypisk, så er vi her, sammen - alle sammen.
Dagligdagen:
Dagligdagen er her, hver dag, uanset hvad. Okay måske holder vi fri fra den indimellem, men ellers… Dagligdagen, med dens stabilitet, forusigelighed - uforusigelighed, glæder - sorger, forpligtelser - sjov, samvær - alenetid, nederlag - succes og meget mere. Dagligdagen med alle dens aktiviteter, små som store, praktiske, intellektuelle,, fysiske, nærende - drænende, lønnede - ulønnede og mange andre typer, alt efter hvem du er. Aktiviteter der foregår i de omgivelser vi bevæger os i med de skrevne eller uskrevne regler eller normer, der hører til, sammen med andre eller alene. Dagligdagen rummer så meget, at den ikke kan undgå at påvirke os følelsesmæssigt, uanset om vi vil være ved det eller ej.
Dagliglivets mentale sundhed:
Følelserne er ligeså vigtige for vores velbefindende som fysik og intelligens og følelserne er i os alle. Om vi er bevidste om dem og deres formål, om vi mærker dem eller ej, ja det vil variere fra menneske til menneske. Ligesom måden vi anvender dem på, når vi er sammen med andre eller er alene, når vi er aktive eller passive, når vi præsterer og når vi slapper af. Et følelsesløst dagligliv, må være tomt og et konstant følelsesmæssig højvande, må være opslugende, men et liv hvor vi mærker os selv og andre med de udsving, der kan være, er en del af det at være menneske. Følelserne er nødvendige for at kunne indgå i relationer med andre mennesker, og for at forstå sig selv som det menneske man er. I vores tid, hvor mental sundhed er kommet til orde og mange er blevet mere dus med begrebet spiritualitet, vil det være så forfriskende, at følelseslivets funktion i vores dagligdag, vil få den respekt, som den rent faktisk fortjener.
Solsikke hilsner
Fru Dagligliv
